Kunst som selv jeg kan forstå – og som gør indtryk
Jeg synes jeg skylder at følge op på mit indslag fra den 11. november, hvor jeg gav Galleri Illumenarts lettere tørt på for deres Glowing Climate projekt i Ørestaden. Som dagene går, popper der nye kunstværker op her og der. Og nu findes der heldigvis værker, som jeg får andet end blot undren ud af.
Hvor jeg før har haft problemer med at se hvad neonlys i tilfældig formation, eller et bilvrag ombygget om til en lampe, kan have med klima at gøre, giver det straks mere mening, at besøge Bella Center station efter mørkets frembrud. Man mødes af en dramatisk oplyst madonnalignende figur – mørk og dyster. Til venstre for figuren finder man noget som kunne ligne en overdimensioneret fortolkning af noget der kunne være en kombination mellem et træ og en totempæl. Totemtræets krone er fyldt med lidende ansigter, og den ser ud som om den er ved at sprænges. Til højre for madonnaen er et meget nutidigt lysdisplay med teksten: Refugees: 12559.
Som om dette ikke er dramatisk nok, og sender beskuerens tanker i retning af global opvarmning. Så tager trækronen pludselig form, og jeg ser den som vores klode bygget op af lidende ansigter, fordi den globale opvarmning gør, at her meget snart ikke bliver til at være.
Jeg kan mærke at værket har gjort indtryk, da jeg trisser videre med min hund, Henry, som ikke har fattet andet, end at der er kommet et par nye stolper som man kan pisse op ad. Jeg krydser en sidevej til Boulevarden, og i åen mellem metroens højbaner, bliver jeg mødt at et syn som, om ikke overgår den oplevelse jeg lige HAR haft, så i hvert fald forstærker den på dramatisk vis. Der er nemlig flere flygtninge på vej – de kommer magre og forstenede, så langt ens øje rækker i nattens ulmende mørke.
Super flot projekt – fem jonglørkugler fra kunstNAREN!
