Structures

Uddrag af et lille foto-kunst-projekt som er lige i kunstnar-tankens ånd – nemlig at se nye motiver i oversete hverdagsobjekter. Her er tale om billeder af sten-strukturer, som danner fantasi-landskaber, når det beskæres, så omgivelserne forsvinder. Se alle motiverne på Pinterest og send mig en mail, hvis du ønsker et print i høj opløsning.

Udflugtsdanmark

Jeg har hørt begrebet “udkantsdanmark” omdøbt til “udflugtsdanmark”. Og det giver faktisk mening. For det er ikke nødvendigt at tage til udkanten af Danmark, for at få følelsen af at være der. Rigtig mange små byer er mere eller mindre mennesketomme, så snart man kommer lidt på afstand af vores større provinsbyer. Og huse står efterladte i forfald. Har man samme interesse som jeg, og ser det smukke i forfaldet, bliver begrebet “udflugtsdanmark” pludselig meget rammende. Jeg elsker at tage på udflugt i forfaldet, men jeg vender altid hjem igen.

Smukt forfald

Lige nu er der en trend med at opsøge forladte steder og dokumentere stederne med kameraet. Interessen for dette har altid været der for mit vedkomne, men projektet har ligget i dvale nogle år. Men når disciplinen så pludselig bliver moderne og får masser af omtale på nettet og tv, genfindes lysten til at tage ud og opdage – og til at tage billeder med hjem og vise dem frem.

Opgang i Berlin

Det kunne ligne noget, der er forladt. Men faktisk er det en opgang til et baggårdsgalleri i Berlin. Billederne er også et tydeligt eksempel på min trang til at vold-manipulere mine fotografier. For mig er det ikke det teknisk korrekte, der betyder noget – det er motivet, stemningen og historien.

Landskab

Tenerife og Island virker umiddelbart som to diamentale  modsætninger – det ene sted koldt – det andet varmt. Men fælles for de to steder er ubarmhjertighed og storslået natur.