Michael Buhl

Efter endt uddannelse som Grafisk designer på Design Seminariet i Højer i 1998, har jeg beskæftiget mig med kommunikation.

Jeg har mere end 15 års erfaring med international B2B, men har også arbejdet med B2C og holdningskampagner. Online-mediet har altid været en integreret del af mine løsninger – en del af den samlede kommunikationsløsning, som kommer til at fylde mere og mere. I det hele taget oplever jeg, at kommunikationsarkitektur kommer til at fylde mere og mere i min hverdag – i arbejdet på at ramme kundernes publikum korrekt, set i forhold til den kontekst de befinder sig i.

Jeg gør en dyd ud af at simplificere komplicerede budskaber til let tilgængelig kommunikation, og på den måde give budskabets afsender mere tyngde.

Når jeg har fri og ikke arbejder med kommunikation, så leger jeg med kommunikation i stedet. Det kommer til udtryk under menupunkterne: Fotografi og Illustration.

Fotografi og illustration er en del af projekt KunstNAR, som er min kreative legeplads. Her er der ingen regler. Ingen briefing. Ikke andre skal godkende det jeg skaber – andre end mig selv. Det er her jeg arbejder med at slippe tøjlerne. Kontrollen. og bruge min kreativitet til at skabe et mere kunstnerisk udtryk. Dermed ikke sagt at alt under disse to kategorier går under betegnelsen kunst – absolut ikke. Men falder du over noget, som rører dig udover det sædvanlige… er det måske kunst for dig.

Jeg er glad, for det jeg har skabt, og som jeg har valgt at vise frem på denne hjemmeside – hvad enten det er min portfolio, som er uddrag fra mit professionelle liv, eller det er foto og illustration, som er et udtryk for kunstnaren i mig. Du kan også følge mig på Facebook og på Instagram – Her hedder jeg rubalamp.gallery.

CV

Download CV